fbpx

Subcision

OM SUBCISION

Subcision er en kirurgisk teknik som anvendes for at reducere ar i ansigtshuden. Ar kan fremkomme efter akne eller andre traumer. Subcision er særdeles effektiv til behandling af fordybede ar, også kaldet ”rolling scars”.

HVORFOR SUBCISION?

Dybe ar i ansigtet er stramt bundet til underhuden med stærke fibrøse bindevævstråde. Disse tråde trækker overhuden nedad og indad, så der kommer fordybninger i huden omgivet af volde. Ved subscision overskæres bindevævstrådene, så overhuden igen slippes fri, løftes og udglattes. Kun hvis disse tråde overskæres, opnås en optimal udglatning af hudoverfladen.   Effekten af behandlingen er permanent, d.v.s. at de tråde der overskæres ikke gendannes. Dog er det ikke altid muligt at behandle hele aret på en gang, og i disse tilfælde gentages proceduren efter nogle måneder.

HVORDAN FOREGÅR SUBCISION?

Ved en gratis konsultation vælger og indtegner vi de ar, du ønsker behandlet. Du vil altid få taget fotos forud for din behandling. På selve behandlingsdagen desinficeres din hud og lokalbedøves med en tynd kanyle. Når bedøvelsen virker løsner hudlægen trådene med en særlig nål, der er udformet som et lille blad (se tegning) Når trådene er brudt vil hudlægen med samme kanyle insprøjte en lille mængde hyaluronsyre – også kaldet en ikke permanent fylder. Denne løfter og udglatter, og tilfører huden præcis den mængde fugt den behøver. Herefter får du en let komprimerende ispose på kinderne for at standse de små blodkar. Til sidst smøres din hud med en desinficerende salve (klorhexidin).         

KOMBINATION MED ANDRE BEHANDLINGER:

Forskellige typer ar kræver forskellige behandlingsteknikker. For at opnå det allerbedste resultat kan subcision  med fordel kombineres med andre behandlinger for at optimere resultatet yderligere. Vi anvender i klinikken microneedling (dermapen) og peelings. Derved stimuleres også selve overhudens fornyelse, vitalitet og sundhed.   

HVORDAN SKAL HUDEN PLEJES EFTER DIN BEHANDLING?

I en uge efter din behandling vasker du huden med en mild sæbe morgen og aften. Derpå påfører du en mild klorhexidin salve.

HVAD ER RISIKOEN VED SUBCISION?

Subcision er et sikkert kirurgisk indgreb, men som for alle kirurgiske indgreb vil der kunne forekomme bivirkninger: -punktblødning under behandlingen -blodansamlinger efter behandlingen -infektion -hævelse (forsvinder efter nogle dage) -lille risiko for nedsat følesans i de behandlede områder (forbedres spontant inden for nogle måneder) -misfarvning (hyperpigmentering) -keloid dannelse (meget sjældent) Hvis du oplever hævelser og blodansamlinger vil de typisk forsvinde i løbet af få uger. Pigmentmisfarvninger kan dog være synlige i en længere periode. Vi fraråder at du anvender make up de første 2-3 dage. Og foreslår du venter med at dyrke sport i ca 1-2 uge efter din behandling.   

FORSIGTIGHEDSREGLER:

Undgå ibuprofen, acetylsalisylsyre ugen før og efter. Disse præparater vil kunne få det til at bløde mere. Vi fraråder ligeledes indtag af fiskeolie i ugen op til indgrebet, da det også forlænger blodets størkningsevne.   -Vi udsætter helst din behandling hvis der er tegn på aktiv infektion eller udbrud af herpes.

Subcision

Kirurgisk– 60 min
Rens | Desinfektion | Bedøvelse
Kr ?
  •  

Subcision

Kirurgisk– 60 min
Rens | Desinfektion | Bedøvelse
Kr ?
  •  

Subcision

Kirurgisk– 60 min
Rens | Desinfektion | Bedøvelse
Kr ?
  •